Børsen Gazelle til SBO Factory!
Fortjent anerkendelse til Team SBO!

Noget af det der kan være svært, at undvære når man er selvstændig iværksætter, er anerkendelse. Der er ikke en chef der kommer til dig og siger: Godt arbejde! Det er skønt at have nogle medejere at dele sorger og glæder, ris og ros med, men teamet får sjældent udefrakommende ros.

Derfor er mange iværksætteres mål, udover de strategiske og økonomiske, at få en iværksætterpris, så får man anerkendelse på at man er på rette vej. Den største er Børsen Gazelle Prisen. 

SBO Factory fik en Børsen Gazelle 2022 for regnskabet 2021. Gazelle prisen uddeles på baggrund af flere kriterier: flere års vækst, positive resultater osv. 

SBO Factory ApS producerer produkter primært i Skum, Pvc, stof og relaterede materialer. 

Det er en Sejlmager Fabrik, som rummer udstyr til at håndtere råvarer i store 2×3 meter blokke af skum, ruller af pvc eller stof, og udskære og behandle dem til færdige produkter. Bl.a. har de højfrekvens svejser, Zund skæremaskine, 2 store save til skum, symaskiner og meget andet. 

Andele solgt i 2022

Fabrikken ejes nu primært af Glenn Schøn Hansen, som i 2022 overtog mine andele i virksomheden. Anders er fortsat medejer. Glenn har mange års erfaring med skum og pvc, og har vidst sig at være af rette støbning til at bygge en virksomhed op. Det kræver hårdt arbejde, fokus på kvalitet og detaljer, og ikke mindst vedholdenhed. Alt stammen noget Glenn har, så der er banet vej til at successen fortsætter! 

At få startet SBO Factory viste sig at være en større udfordring end vi havde regnet med. Vi troede at vi med flere års erfaring og 2 velkørende virksomheder i ryggen ville være forholdsvist ligeud af landevejen at skaffe finansiering hos vores daværende pengeinstitut. Det var det ikke. Vi så slet ikke udfordringer og muligheder på samme måde. Det endte med at vi måtte tilføre mere kapital selv og havde mange lange møder med banken for at få det til at lande til sidst. 

Det lykkedes dog! Alle aftaler, budgetter, kontrakter, finansiering, systemer, og leasing aftaler blev underskrevet og vi kunne starte!  

Det lavede jeg en lille (sjov?) video om dengang i 2017: Er det en success når man starter noget? Måske er der noget om at godt begyndt er halvt fuldendt, men ihvertfald så viste det sig eftefølgend at Glenn Schøn Hansen og teamet hos SBO Factory, har taget den lidt bumpy start og gjort det til en success!

SBO Factory var det perfekte Spin off Startup på mange måder:

  1. Gymnashop kunne aftage en stor del af produkterne i starten.
  2. Glenn Schøn Hansen er af den rette støbning: arbejdsom, kvalitetsbevidst og målrettet og gode leder evner
  3. Vi havde In-house kapacitet til indledningsvis at hjælpe med budgetter, finansiering, økonoim, administration, bogføring, IT-systemer osv. 
  4. Vi havde lokaler ved siden og kunne starte i tæt samarbejde fra dag.